Robert Johnson

Plakat med håndtegnet sort/hvidt portræt af Robert Johnson tegnet af Martin Simonsen

Robert Johnson er i dag en af de mest kendte delta blues-folk og en legende inden for bluesmusikken. I sin samtid var han stort set ukendt, og han døde 27 år gammel i 1938. Han indspillede kun 29 forskellige sange, og der findes vist kun fire fotos af ham. Alligevel har han inspireret utallige blues- og rockmusikere helt op til vore dage.
Han er også kendt for myten om, at han solgte sin sjæl til djævelen mod at blive en dygtig guitarist en nat omkring 1930 der, hvor Highway 61 krydser Highway 49 i Clarksdale, Missisippi.

Jeg har tegnet Robert Johnson med penselpen i den markante streg, jeg har dyrket her de senere år. Det er ikke et fotokorrekt idolbillede, men derimod min personlige fremstilling af ham i et råt, rimeligt detaljeret sort/hvidt udtryk, som er meget velegnet som dekoration på væggen. Den originale tegning er fremstillet med penselpen på papir. Den er scannet i høj opløsning, layoutet som plakat og trykt på lækkert 350 g papir.

Du kan købe plakaten uden ramme, så du selv kan sætte den i lige den ramme, du foretrækker.
Eller du kan købe den indrammet i en stilfuld og enkel sort kunststoframme, lige til at hænge op.
A5-trykket kan både bruges som postkort, lykønskningskort eller miniplakat. Sælges uden ramme.

Størrelser
A5 (14,8×21 cm)
30×40 cm.
Andre størrelser kan bestilles.

Priser
A5:
35 kr.
2 stk. 60 kr.
10 stk. 250 kr.

30×40 cm:
300 kr. uden ramme
450 kr. indrammet

To plakater uden ramme: 550 kr.
To indrammede plakater: 800 kr.

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at købe en eller flere plakater
Martin@simonsenkommunikation.dk